fredag den 31. oktober 2014

Halloween fri fra skole

Her i Spanien får børnene fri fra skole til Halloween åbenbart, hvilket også kom lidt bag på forældrene. Derfor tog jeg i dag pigerne med i zoologiskhave mens Javier var hjemme ved Jenny. Cristina kom og kørte os og så var vi derinde i 4 timer. Det var super hyggeligt. Paula er begyndt at snakke med mig i hele sætninger, så nu fører vi faktisk hele samtaler. Det gør det hele lidt nemmere. Til frokost spiste vi på en af restauranterne derinde, og pludselig kommer der en mor og spørger om jeg vil kigge efter hendes søn mens hun er på toilet med den anden søn.. Det var aldrig sket hjemme i Danmark. Men hun var meget taknemmelig.
Min telefon gik ud og jeg kunne overhovedet ikke tænde den igen, så vi kunne ikke ringe til Cristina og sige vi ville hentes. Så vi tog en taxa hjem og lige da vi satte os ind faldt Irene i søvn. Paula sov også lidt efter og de var nærmest umulige at vække da vi kom hjem. Så det må have været en god dag. Vi fik ihvertfald øvet alle dyrenes navne på engelsk og fik taget en masse billeder.











I taxaen hørte manden flamenco musik hele vejen hjem og jeg fik så meget lyst til at danse det igen. Måske skulle jeg starte hernede. 


torsdag den 30. oktober 2014

Hjem til jul

Så er flybilletterne bestilt. Jeg skal hjem til jul sammen med Tiffanie og  jeg glæder mig helt vildt! Der findes ikke noget bedre end jul hjemme ved os. Min mor pynter altid HELE lejligheden op og der er bare mega hyggeligt i hele december. Vi plejer at sidde sammen hver aften alle sammen og se julekalender, men eftersom jeg er hernede i meget af december, må jeg se det med dem på Skype :)





Missemusen




Julehygge hjemme ved os


Min far og mormor

Det bliver så skønt at se alle igen! Min far kommer også hjem til jul, og i år er det min papfars tur til at have børnene, så jeg skal holde  jul med mine søstre også! Det har vi ventet på i 2 år, så det bliver perfekt! :) Jeg håber der er sne når jeg kommer hjem, så vi rigtigt kan sidde indefor og hygge. Min mor har helt sikkert tændt stearinlys i hele lejligheden og sat julemusik på til jeg kommer.

mandag den 27. oktober 2014

Tilbage i Madrid

Igår morges klokken meget tidligt, ankom jeg til Madrid med Tiffanie, efter en lækker weekend på Mallorca.
Fredag stod vi op klokken 5 og tog den første metro til lufthavnen klokken 6. Vi var helt smadrede! Efter en lille bustur fra lufthavnen og ind til Palma, fik Tiffanie mødt min farmor, farfar og gudmor. Min familie bor mega spansk og min far bor hjemme ved hans forældre, så det var lidt sjovt for Tiffanie at se. Vi tog en lur og hentede min far fra arbejde så vi kunne få middagsmad. Min farmor laver den bedste spanske mad og snakker helt vildt! Efter maden kørte vi en tur og viste Tiffanie de bedste steder i Palma, og da min far skulle på arbejde igen, viste jeg hende endnu flere på gåben, inden vi tog hjem til min far igen og gjorde os klar. Om aftenen skulle vi ud til Magaluf, hvor jeg tilbringer alle mine sommerferier og spise. Det var så mærkeligt, for næsten alt havde lukket fordi det snart er vinter. Vores hotel havde ikke engang åbent. Vi var på de barer jeg altid er med min søster om sommeren, for de har åbent hele året rundt fordi de er spanske. Det var dejligt at se dem alle sammen igen! :)

Lørdag kørte vi på stranden og slappede af! Det er helt utroligt man stadig kan tage på stranden sidst i oktober. Efter det kørte vi op i bjergene til Valldemossa og derefter hjem og gjorde os klar igen. Vi spiste med min far og hans venner, på det sted vi altid spiser inde i Palma. Jeg tog i byen med Tiffanie og derefter tog vi hjem og sov, så vi kunne blive kørt til lufthavnen klokken 5. Vi sov ikke særlig meget og jeg brugte hele dagen igår (søndag) på at sove! Nu kan jeg klare lidt mere tid her i Madrid og glæder mig helt vildt til jeg får besøg hjemmefra om 10 dage! :)

Det er altid så skønt at være på Mallorca og være sammen med min familie. Især min far, som opfører sig som en på 15. ;)










fredag den 24. oktober 2014

Weekend på Mallorca

Så er jeg ankommet til Mallorca med Tiffanie. Vi stod op klokken 4:40 imorges og tog den første metro til lufthavnen. Det var super tidligt og vi var så trætte! Jeg er mega flyskræk, så selvom Tiffanie var træt, holdte hun sig vågen og snakkede med mig på det meste af turen. Det hjalp meget. Vejret var dejligt hele vejen, så det var ikke slemt. 





Der findes ikke en bedre følelse, end følelsen af at flyve over vandet i lang tid og lige pludselig kommer Mallorca frem. Jeg elsker det! 



Det var så skønt at se palmer, strand og bjerge igen, for det er der ikke rigtigt noget af i Madrid. Det er skønt at være tilbage og jeg glæder mig til en dejlig weekend!! 













tirsdag den 21. oktober 2014

Principe Pio

I dag tog jeg sammen med Tiffanie hen til metrostationen Principe Pio. Den var meget større end de andre jeg har været på og den ligger lige op til et shoppingcenter. Så Tiffanie fik shoppet lidt og vi havde endnu en sjov dag!

Det har været så lækkert vejr i dag og det føltes helt som sommer.














Jeg hentede Irene og Javi i dag og Irene var i så dejligt godt humør! Lige da jeg hentede hende sagde hun "Hello, how are you?". Hun plejer aldrig at snakke til mig når jeg henter hende, men i dag var hun helt anderledes. Da vi sad og malede snakkede hun også engelsk og var i super godt humør!
Hun skal altid male det samme som mig. Hver gang vi tager et nyt papir, venter hun og ser hvad jeg maler, så hun kan male det samme. Hun er så sød! :)




Nu glæder jeg mig bare helt vildt til at komme over til min far på Mallorca på fredag! Tiffanie sover jo her fra torsdag til fredag, så vi kan komme tidligt op og tage den første metro til lufthavnen klokken 6 fredag morgen. Det skal nok blive en skøn weekend! :)