onsdag den 24. september 2014

Gode og svære tider


Selvom jeg virkelig nyder det hernede og elsker Madrid og familien er så søde, så er der også nogle ret trælse ting. Selvfølgelig. Jeg må kun snakke engelsk med børnene og fordi de ved jeg kan spansk, så vil de ikke snakke engelsk med mig. Sådan er det også med Jenny. Men Jenny giver dem også lov til at snakke spansk med hende. Hun giver dem faktisk lov til alt. Hvis hun beder dem om f.eks. at komme med hjem fra legepladsen fordi Javier keder sig og pigerne siger nej, så giver hun dem lov til at blive. Sådan er jeg bare ikke. De andre børn jeg har passet har med tiden fundet ud af, at hvis jeg siger nej, så mener jeg nej. De skal ikke spørge igen. Men det er ret svært, for når de f.eks. spørger Jenny om de må få chokoladekiks efter skole og Jenny siger nej, fordi forældrene ikke vil have det og pigerne så begynder at græde og plager og plager, så giver hun op og køber kiks til dem i smug. Det sætter mig i et meget dårligt lys, for når jeg skal hente dem alene, så køber jeg ikke kiks til dem! Jeg kunne aldrig finde på at gøre noget bag forældrenes ryg. Og de vil absolut ikke have det, for så spiser pigerne ikke aftensmad. Det skete igår og jeg følte mig totalt skyldig da Cristina spurgte pigerne om de havde fået noget om eftermiddagen siden de ikke spiste aftensmad. Jeg blev nødt til at fortælle sandheden, for jeg vil ikke blandes ind i det der. Men jeg fik de ondeste øjne fra pigerne, fordi det jo er deres hemmelighed med Jenny, og de havde bedt mig om ikke at sige det.
De finder nok også ud af med tiden, at jeg ikke gider have de opfører sig skidt og at jeg ikke finder mig i alt og bare griner af det. De her to dage er det mig, der har givet dem et bad, og de opfører sig så pænt og gør alt hvad jeg siger. Det går super hurtigt og der er ikke vand udover det hele. Indtil Jenny kommer. Så fjoller de og gør alt det de ikke må. Så jeg glæder mig virkelig meget til Jenny bakker lidt ud og lader mig passe dem. Så skal de nok snakke mere engelsk.
Paula snakkede faktisk engelsk med mig i dag og det gik super fint, så de kan jo godt! :)

Udover det så er de så søde. De fik igen neglelak på og elskede det! Javier er så nem at passe og smiler meget let.
Her er lige nogle billeder af ham fra da jeg hentede ham fra børnehave:



Javier i regnvejr


Vores hus :) Vi bor på 5. sal. Det er virkelig et dejligt kvarter!






Så sød!!! :)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar